Ledt sind og lyse dage
Livet er en gave når man ikke har andet at lave
Dine fingeraftryk under huden på undertegnede
Det var betegnende for når vi kærtegnede
Der var bier og blomster, der drev honning
Du var dagen og nattens dronning
Omk : Færgemanden ser fremad over årene
Dødssejleren beskriver vilkårene
Håbede at vi kunne blive gamle sammen, med årene
Vi ser tågen gennem tårerne
Vi forsøgte at læge sårene
Men det var for sent at klinke skårene
Efter 101 dag skuede vi hunden mod hårene
Vi havde set den 7. himmel i fugleperspektiv
Vi havde benyttet hvert et positivt adjektiv
Vi søgte fra vores begyndelse, en forkyndelse
Vi var der for os, som en påskyndelse
Vores kampe var to sider af samme slag
I morgen er der atter en dag, hvor vi kan kæmpe for vores sag
Men ånden i flasken var allerede sluppet ud
Gode gud, jeg kan ikke få dig ud, du sidder fast under min hud
Ragnarok kom efter den 101. dag
Men lad os blive enige om ikke at bære nag
Vi kæmpede trods alt for den samme sag
Skønt jeg må erkende at tilgivelse er et svært fag
Græsset var grønnere lige her, troede jeg
Du mente at kærlighed var en uforpligtende leg
Forandringens termer, 101 dag, vredens nat
Jeg søgte et svar, men du svarede glat
Kærlighed er ikke nogen eksakt videnskab
Man må ikke forvente at komme ud af den, uden tab