To minutter i midnat
skreg jeg som besat.
Aldrig har jeg været så bange.
Følte mig taget helt til fange.
Det var som var jeg omsluttet af en overnaturlig magt.
Så er det hele vist mer' end sagt.
Men nu har jeg heldigvis igen fundet ro.
Tænker at jeg ligefrem her kan bo.
Der er så mange ting at se.
Der kan så meget spændende ske.
Særligt i et fremmed land,
med udsigt til det store vand,
hvor vinden piber med nye lyde,
så man kun har lyst til ved poolen at flyde.
Eller køre en tur med den røde bus.
Nu må jeg hellere skrue ned for mit blus,
for klokken er ved at være mange.
Det er da godt, jeg ikke mere er bange.!