Først var hun som en kat i en garn butik
I medgang og modgang, håbet om det de aldrig fik
Noget nydt, noget brugt som hån
Noget blåt og lykken er kun til lån
Det startede med tro og håb
Kærlighed og hurraråb
Strømpebånd, du må nu kysse bruden
Tomme dåser der forsvandt i bagruden
I modgang og undergang første gang orgelet spiller
Til den dødsyge dagligdag os skiller
Omk : Et skrig om hjælp, men ikke så højt
Hun vil så nødigt forstyrre nogen, det er drøjt
Se mig dog, jeg vil tæt på, giv mig lov
Jeg er spærret inde i mig, vi har da fælles behov
Et skrig om hjælp inden tilværelsen falder ud
En bøn om støtte inden forholdets afbud
Han arbejdede meget og en tår over behov
De skulle jo have denne ny bungalow så han fik lov
Han ville have fred, hun forstod ikke en pind
Tavshed, hvis væggene havde øre ville de sove ind
Der skal to til tango, brudevalsens og familieforøgelse
Og brudekjolen nu en tone blegere end et spøgelse
Hun havde købt nydt undertøj, gennemsigtigt, rødt og sort
Han faldt i søvn på sofaen til Viasat sport
Hun havde indhentet rejsekataloger til de mest eksotiske steder
Hun havde forsøg så meget som samlivredder
Foran facaden, ud mod gaden, var han den perfekte ægtemand
Hun søgte hans opmærksomhed man gør hvad man kan
Skulle jeg ikke arbejde på fuld tid, så vi kunne komme ud at rejse
Han var træt og dejsede om på sofaen, hun ville så gerne splejse
Hun kæmpede, man ved aldrig hvad der vil hænde
En gang så håbefuld, lod hun sig forblænde
Ønskede at leve lykkeligt til efter sine dages ende
Han var vennernes ven hun var hans afbud
Det er lettere at bryde sammen, end at bryde ud
Hun har set fremtid, broderi og batteridreven sex
Henkog, syltning og en surdej bliver hendes codex