Kærligheden kan være så smuk
at den gør enhver kvinde skruk.
Den kan boble af den mest velsignede lykkerus,
som giver lyst til både mand, børn og hus.
Kærligheden ser kun det bedste
og tror at intet ondt vil den gæste.
Måske vågner man en dag op med et brag
og opdager at man har stillet for store krav.
Men alle jagter den store kærlighed.
Også selvom den koster besværlighed.
Kærligheden kan når den er allerbedst, nærmest dufte som den smukkeste rose.
Og den kan gøre livet til en fest, når to elskende bliver som fod i hose.
Desværre kan kærligheden ind imellem narre,
og Ingen ved hvor længe den vil vare.
Men hvis man plejer den som en sart og skrøbelig plante, så kan det være at den aldrig vil skrante.
Og hvis man fodre den med tillid og harmoni,
så vil den måske for altid i livet kunne bli'.
Men kun hvis det er den ægte dybe kærlighed,
og ikke bare overfladisk begærlighed.
For ægte kærlighed kan man ikke dølge.
Og den bliver aldrig nogensinde en selvfølge.!.
.