Efter den hurtige frost
der satte sig i nat
bryder jeg
den hvide krystalflade
med de første aftryk
af civilisation
Røde bær
tabt af frosne grene
trædes ned i jorden
Sprænges som
modne kloder
på stier
endnu pudret
af renhed
Små pletter
af efterårets blod
i mine fodspor
Vinterens stilhed
messer videre