Rytmer om had gennemsyrer hvert et kvad.
Med hæs vokal hvisker hateren, der aldrig går i bad:
"Jeg vender tilbage!"
Selvom han helst vil tage sig selv af dage.
Hellere det end hele Verden at behage.
Isninger i hans kolde korpus mens Jorden ham omslutter.
Dermed han selv beslutter.
Sit liv; sin skæbne!
Han skriger: "Hold dog kæft og lad være med at flæbe!"
Jorden ryger på kisten stødt.
Han er bange selvom han ligger blødt.
Han skulle ikke have lånt de penge.
Ej heller sine betalinger glemme!
Det er nu også noget lort.
Nu gik det lige som smurt!
Sådan er det dog at stå i lort til halsen.
Han er efterhånden gået helt bag om dansen!
Hvem skal dog vogte skansen?
Nu hvor han ligger her.
Og sikkert aldrig igen skal se dagslys mere!
D