Jeg mødte en kvinde med gyldent hår, så gyldent som hår kan være
Hendes øjne var grønne, så grønne som øjne er når man begære
Jeg mødte en kvinde med det mest blændende smil
Hendes udstråling var den mest sofistikerede stil
Et møde der ville definere min fremtid
Jeg havde fundet en kærlighed med vid
To søgende sjæle havde fundet det forjættede land
En lykkerus så stor for en kvinde og en mand
En kærlighed så universal, mellem Sydkorset og Nordstjernen
Vi elskede så varmt, så blidt, nåede ind til kernen
Omk : På den første dag skabte vi tavsheden
På den anden dag skabte vi ligegyldigheden
På den tredje dag skabte vi selvleden
På den fjerde dag skabte vi vreden
På den femte dag skabte vi sorgen
På den sjette dag skabte vi mørket
På den syvende dag skabte vi tomheden
Sådan ligger vores ødeland, timeglasset er løbet tør for sand
Manerer burde da definere en mand
Vi var en smule gladere end lykkelige
Hvis jeg var dig, og du var mig, uadskillelige
Det dufter af sol, lys og evigheden
Hun sagde kan du ikke dufte friheden
Himlen har løftet sig 100 meter
Måneskin i medvind og kønsaktens aktiviteter
Vi lænede os ind under universets kompleksiteter
Nød vore kroppes diversiteter
Vi var høje på kærlighed og kildevand
Du sagde altid at manerer definere en mand
Først var der er ingen ende på verden
Men da vi landede i hverdagen kom smerten
Gentagelsens trivialiteter tog over og blev ved
De fortabte børns selvoptagethed
Vi har brug for at kommunikere, sagde hun blidt
Men mine blå øjne så alt i sort og hvidt
Jeg lyttede ikke, jeg blev tonedøv
Mere støvregn end stjernestøv
Jeg ligger i arm med mine ar fremdeles
Jeg ligger med mine sår der ikke vil heles