Jeg styrter ned alene
En dråbe uden vinger
flået fra vandets masse
i faldet over kanten
Jeg vrider lyset
fra verden omkring mig
Rundspejler alt til billeder
der suser forbi
Snart vil de splintres
men i reinkarnationer genopstå
i fragmenterne af min krop
kortvarigt tvunget mod skyerne
af den våde eksplosion
der vil opløse mig
Min rædsel svulmer
mens granitten under mig
hastigt æder min horisont
Min konvekse form forfalder
Jeg trækkes lang af destruktiv fysik
Den sidste rest af mit væsen
forsvinder ind
i min ældste illusion