En kærlighed
Så smuk
Så uskyldig
Så vanedannende
Så frygtsom
Så uindbydende
Så psykotisk
Som et sammenpresset stof
Fyldt op med en djævelsk eufori
Som et kemikaliefyldt kortvarigt himmelsk øjeblik
Inden fortrængslen bryder med det vidunderlige
Morgendagens nedtur der atter banker på
Smerten der vågner og er ubeskrivelig
Afstraffelse med selvdestruktive tanker
Et liv der altid har været svært elskværdigt
Som en narkoman der endnu ikke har fået sit drug
En langsommelig skrevet roman med en slutning endende i bad luck
Hungre hun efter at mærke ham
Se gam tage sig af hende
Føle at han er der
Hun finder sig sammenkrøllet
Smidt på gulvet
Hænderne presser
Bevidstheden omtåget
Hun fanges af det kyniske kolde blik
Hans sorte øjne ser lige igennem hende
Hænderne om halsen med alt deres kraft
Nu mærker hun ham
En kærlighed
Så smuk
Så uskyldig
Så vanedannende
Så frygtsom
Så uindbydende
Så psykotisk