Når du er blevet forladt
siden barns spæd,
Ikke kun af et par stykker
men af alle du har kær
Af alle bekendtskaber,
af hele din familie
Af din soul mate,
af alt der stod nær
Så mister du langsomt håbet
På at noget for evigt vare ved
Mister langsomt tiltroen til alt
Hvad du i verden kender til
Mister tiltroen til dig selv
Lovefulde ord mister deres kraft
Destruktive tanker dominere
Drukner i alverdens selv foragt
Misforstå mig ikke
Mine tilfældige kastede ord
Er ikke et forsøg på medynk
Eller en hungren efter forståelse
Jeg prøver blot at skilre en virkelighed
Som de færreste vil kendes ved
Et forsøg på at sige det usagte
Et forsøg på at vise det usete
Et forsøg på række en hånd ud
Et forsøg på en smule selvhjælp