Stille morgen på bjergets top
kolde vinde og uskyldsrent
himmelhvælv
kroppen i kulde
lever af hjertets varme
og jeg ser horisonten
ren som
decembers nye sne
langt fra byens vrimmel
elbusser tavse som jagende
slanger
lysreklamer
køb mer, mer, mer
lykke på afbetaling
sure og glade øjne
tempo, tempo, tempo
på rejsen
ender i grå stilhed
og i et lysende kærligt sted
hvor varme hænder fjerner
tårene fra din kind
Jeg flygter ikke
krop og sind
suger naturen til sig
som den liflige drik
kærtegner det tørre svælg
'