Klokken er 4 om morgenen, jeg har svært ved at finde ro
Der var meget vi ikke fik sagt, der var så meget for os to
Jeg skriver til dig og drikker grøn te
Ja, jeg ved godt at det får dig til at le
Men min hals gør ondt, jeg spiser appelsiner
Jeg sidder helt alene bag nedrullede gardiner
Min krop gyser, men det er ikke søde gys
Jeg har tændt et af dine små lys
For at holde myggene på afstand
Dette er langt fra slaraffenland
De har hørt at min krop er fri
De skulle vide at eros er gået i hi
Vi jagtede det fortabte paradis
Gjorde forsøget, men var på den tynde is
Vi vandrede ind i vores fortabte drømme
Vi mærkede livspulsen og hjerteblodet strømme
Vi havde synkrone åndedrag, synkrone hjerteslag
Men varmen blev lagt på is, vores dommedag
Vi havde kærlighed på dybt vand
Vi stod midt i vadestedet i kvik sand
Vi svævede op over vores delte vande
Med en panisk angst for at lande
Vi hoppede fra destination til destination
En manisk angst for at møde os selv eller nogen
Vi forsøgte at holde livets menighedsløshed på afstand
Panisk flygtede vi mod det forjættede land
Vi blev vores eget ulykke
Go morten lykke, jeg vil skide dig et stykke
Her fra kan jeg næsten se ud over byens tage
Jeg ved at rosens omfavnelse har sin hage
Månen tegner sig på gulvet, maler melankoli
Jeg har lukket mig inde, i mit eget selvvalgte hi
Jeg taler med mine egne skygger, men de lytter ikke
De går egne veje, medens jeg kaster lange blikke
Lykke din forbandede charlatan, du vender kåben, det er ingen leg
Du har så ofte sveget mig, så hvorfor skulle jeg tro dig
Forbandede lykkesmed du smeder rænker,
Falder mig i ryggen, medens jeg har andre tanker
Rosens omfavnelse, håber du kommer overens med dig selv
Rosens tornekrone, vi byggede et nydt Babel
Jeg må hurtigt skaffe nye minder, før de gamle tager livet af mig
Organismens partikler må mutere til genopstandelse, en ny vej