Søren L og jeg havde sjælen som fælles interesse.
Nu er han gået bort, det burde ikke kunne passe.
Men det passer, og jeg har ingen snak om sjæl mere.
Jeg er omgivet af teknokrater; er også selv een som jæger.
Jeg kan ikke skyde det dyr, der står der i kanten af skoven.
Sørens og mine snakke kører i hjernen, min gamle floven.
Udstødt over ikke at slå til, når han skulle bruge mig.
Flov over at drikke den vin, han gemte netop selv til sig.
Ninja livet jeg begærede når vi talte om sjæl og stunt, er nu og her.
Jeg har bare opdaget den fokus gør os færre, ikke fler.