Hun slår øjnene op,
svinger benene udover kanten.
Tankerne er allerede begyndt.
Hun kigger opgivende på strømpen,
der ligger på gulvet og ved, det er sådan en dag.
Minutter bliver til timer -
hun sidder der stadig.
Selvbebrejdelserne har for længst overtaget - du burde, de fortjener...
Hun tænker tanken og bliver straks konfronteret med ordene.
Egoisme - egoistisk.
Ordene borer sig ind i hendes hjerne.
For hende er betydningen anderledes.
For hende er det lige så egoistisk at holde fast i en person, som det er for personen at give slip.
Hun kigger endnu engang på strømpen, ligeså sort som hendes tanker.
Mørket har vundet omgangen.
Hun venter på natten og håber, den kan gøre hende fri.