Kulden fra mit indre gør mig kuldskær
Hører gråden indefra, denne gang nær
I et forvirret øjeblik, hvor jeg blot lytter
Indser det min gråd jeg undertrykker
Tankerne er som skræppende måger
Indhyller sparsom glæde i tykke tåger
Som bølger, følelserne strømmede
Er det mine, de føles så fremmede
Tankerne i mit sind er hvirvelvinde
Magtesløs famler jeg rundt i blinde
I et sind der ikke længere er mit
Fanget i dette liv, hvor intet er frit
Hvad gik der galt, hvor kom det fra
Sorgfuld, leder endnu efter et svar
En uendelig tankestrøm i mit indre
Som små bobler der for evigt tindre