Kun vores djævle fødes i undergangen
Ingen helgener med ånd og kærlighed
skabes i skam og pine
I legemet forstummer moralen
Det er en gold jord for den åndelige kærlighed
Kun vores djævle kan svømme i kødet
Her findes ingen dommer og jury
Kun kroppens kaos
hvor præcedens og procedure ikke kan eksistere
Vores djævle borer sig dybere ind
Ind i sindets væv
næret af et vildt oprør mod tilgivelsen
Vores djævle fanger drifterne i en væske
brygget på tiders skam og pine
skjult for kærlighedens ømhed
Ydmyget og fordrevet af moral og lærdom
finder vores djævle hjørner i bevidsthedens territorier
hvor de kan være ophav til det sidste ord
Der er kun vores djævle derinde
som insisterende hvisker
om tilbedelse og trøst
I de frugtbare domæner nederst i vores sind
kan vores djævle flyde
i kaosfloder af urdrifters blod
På asken af den nedbrændte overlevelse
bygges katedraler med kampesten af oprørsk anarki
skabt af vores djævles foragt
Dér hersker vores djævle
I denne skyggeverden er de ophøjede paver
med en styrke bygget af falske myter
Blomsterne i vores hjerter reduceres med tiden let
til endnu et trivielt bytte i denne krig uden sprog