De kan altid høres derude
på kanten af vores liv
Torturerede pilgrimme på march
mod endnu et kollaps
Under skæret fra fortidens fakler
skinner deres rustne øjne
som patinerede mønter under stille vand
Deres sange gløder
af tabte eventyr
Af alt det månestråler dufter af
men som ikke mere findes
i denne verden