Fremmed i egen eksistens
Fanget i min egen resistens
Ansigter kommer ud af regnen og skærer grimasser
Det hænger ikke sammen, der er noget der ikke passer
Bag duggede ruder danser mannequiner mekanisk
Jeg stivner i nuet og fryser panisk
Jeg har en manisk angst for at dø
All mine neuroser står i kø
Omk : Jeg en malplaceret eksistens, mister min subsistens
Livet går sin skæve gang imens
Jeg slår tiden ihjel med bravur
Med mig selv som eneste tilskuer
Beskuer mit eget selfie, uden konsistens
Hashtak en malplaceret eksistens
Det er den sorte mands byrde
Manden med leen bliver min hyrde
Jeg ville så gerne være som alle de andre
Jeg ville så gerne, ikke havde alle disse tanker
Men jeg blev drømmejæger der jagter manden med leen
Medens jeg venter på døds dommen fra komiteen
Juryen vrænger ansigter og fråder alle i hop
Mit udsyn er et tunnelsyn fra et kalejdoskop
B : Mit navn har ingen mening, min fortid er slettet, min historik er til ormene
Min datid er borte, min hukommelse er blæst bort af stormene
Jeg, en eksistens der er malplaceret, mine memorer er borte og glemte
En malplaceret eksisten, fortiden og nutiden blev aldrig afstemte
Man kan da ikke kæmpe for et liv, hele livet
Jeg giver op, lader skæbnen tage initiativet
Jeg er ulykkelig forelsket i de andres eksistens
Mit eget er uudholdelig, en pestilens
Der er dage der er svære at have i sin krop
Gid at denne inkonsistens ville holde op
Jeg må holde min psyke ude af mit sind
Jeg må forsøge at blive i mit eget skind
Det er umuligt at være et helt individ
Jeg har selv forsøgt det med stort flid
Forsøger at forvalte en såkaldt tilværelse
Er ensom i min egen nærværelse
Sjæl og sind kæmper og ypper kiv
Blot en slagen eksistens håb om et liv
Jeg ser mig selv over skulderen i et tilbageblik
På den tid der egentlig aldrig gik