Fabrikkerne i skyggerne af min psyke
kannibaliserer mit lys
Omskaber det til groteske masker
Falske skind jeg må bære
i dette sidelæns liv
Restprodukter af
skam og mistro
oser ud i mine
indre landskaber
En klistret tåge af besudling
der sætter sig på alt
Der låser tankerne
i træg tomhed