Der kommer altid en sporvogn og en pige til
Der kommer altid en metro og en dreng til
Der kommer altid en buttet engel med en pil
Klædt i luftige gevandter, i sydlandsk stil
Så kom de marcherende alle Cupidos herre
Kaptajnen fra Kopenick stod vagt om alt det vi skulle lære
En nymfe erobrede mig, hun var undfanget i synd
En libido uden lige, en skøn skøge lå i løn
I faderen, moderen og sønnens navn
Hun tog kærligheden i sin favn
Vi blev et og fulgte blodets strøm
Vi ænsede intet andet, det blev en Kafkask drøm
OMK : Jeg vil leve og mærke suset, jeg vil op af min våge og ud af min tåge
Jeg vil have nærvær og noget på den kloge
Jeg forsager djævlen, fyldte chokolader, æg fra burhøns og min næstes husholdning
Jeg vil leve i midterrabatten, uden at falde i grøften, det er min grundholdning
Vi var konger og dronninger af himlen under universet
Vi svævede i eget solsystem, det blev tåreperset
Vore luftkastel nødlandede med lig i lasten
Vi forsøgte at binde os selv til masten
Sirenernes tese kom til test
Husar bliv ved din hest
Vi var der, ligeved og næsten
Du forsøgte at klappede hesten
Jeg var jo din prins på den hvide kæphest
Men vi valgte kolera, corona og pest
Så vi slagtede vores hellige ko
Patos, patina og planløst placebo
Tiden gik og det blev et selvopfyldende profeti
Vi lod kærligheden ligge lideparade, lod den ligge li
Vi nåede aldrig at opfatte hvad der var sket
Vi strækker våben, det blev noget af en bet
Ja sådan er livet, med bland selv slik, i lange baner
Vi skrottede alle aktivitetsplaner
Hverdagens ulidelige lethed krakelerede
Vi så os selv i øjnene og blev konfronterede
Kærligheden er ikke for de sarte
Vi lod hverdagen ulidelige dorskhed tyvstarte
Slaget blev tabt med bravur
Vallyrikeren spillede på dommedags lur