Vi havde foråret på vort CV
Senere blev det noget af en tynd kop eftermiddagste
Her duftede af spæde skud og lærkesang
Vi interesserede os ikke for verdens gang
Vi levede i sekunderne efter træet var sprunget ud
Vi bestod helt ind under hinandens hud
Vi havde tulipantræer og sommerfugle
Vi strakte os ind under himlens kugle
Vi havde sommeren på vores index
Vi levede af kildevand, samhørighed og sex
Her duftede af sol og kirsebær
Vores eksistensen blev et tveægget sværd
Vi levede nærværende i nuet
Vi vidste at vi havde gennemskuet
Vi lod livet stå i zenis
Vi levede ubekymret scenisk
Vi havde efteråret på vores indholdsfortegnelse
Vores verden blev en forregnelse
Her lugtede af blade i kompost
Vi ventede på den altfortærende frost
Vi havde pesticider og sølvregn
Vi håbede på et mirakel på et tegn
Vi havde storme og orkaner
Vi havde alt for glatte lagner
Vi havde vinteren på vores register
Vi levede parallelt som solister
Her var en tavs lugt af sne
Som et ekko af alt det som vi ikke kunne se
Vi havde et liv der lå brak
Vi eksisterede baglæns i bak
Tavsheden var blevet normen
Tilbage var skaderne efter stormen