Jeg hviler stille
i lyde af dagens afvikling
Kun et skær
fra en enkelt månestråle
har sneget sig
ind i mit rum
gennem gobeliner af skyer
på horisontens flade
Jeg fornemmer tankerne
fra de varme skygger
som vibrerer i mit blod
En mørk essens
Tanker af blod
tåget af drifters vitalitet
som presser på
Et univers af tanker og næring
der i mig
i mine ideer og drømme
kan udfolde sig
på denne
kolde side
af kødets mur
Gro i denne polerede verden
af sten og hårde eksistenser
hvor jeg leder efter søvnen