Indtog nyhederne med to croissanter og en sort BKI
Ikke noget smart, men det er nu det jeg bedst kan li
Med en fragmenteret verden, foretrækker jeg mit liv simpelt
Men alligevel med øjne på stilke, for at udvide mit synsfelt
I mit venteværelse med udsigt, slår jeg tiden ihjel
Skønt mit og tidens liv, leves seriel
Omk : Jeg mente at jeg kunne høre dig sige
At jeg ikke måtte lade fem være lige
At livet var en skrøbelig gave
Men også dit grin, du mente at verden er af lave
Stemningen var fortætte og varm
Der var roligt, væk var verdens larm
Jeg mente at jeg hørte dig sige
At jeg nu måtte drage tilbage til min verden, der var ingen grund til at bie
Medens jeg venter har jeg behov for at kommunikere
Egentlig ikke fordi jeg har behov for at dramatisere
Jeg tog ud for at møde hende under muld og jord
Jeg tog ud for at få en lille palaver med min mor
Der ligger du under lyng og granit
Jeg ved godt at jeg egentligt ikke er her så tit
Medens jeg venter kan jeg fornemme dit grin, du vender dig i din grav
Jeg kan mærke noget med det der miljø og arv
Jeg er dit æg og født af dit skød
Medens jeg venter, hviskes der samme blod og kød
Dit blod i mine åre, du er mit grundfjeld
Medens jeg venter på livet, slår jeg tiden ihjel