Han kunne være klædt i aske eller i særk
Han var et oratoriske mesterværk
En retoriker af guds nåde
Folkeforfører og kvindebedårer på enhver måde
Kontrapunktet hvor kvindens ben mødes
Det var her hans ego gødes
Omk : Skabte gud mennesket
Eller skabte mennesket gud
Han slår kors for sig selv
Han søger en eksistentiel skillevej
Kors i røven han står ved en korsvej
Skabte gud mennesket
Eller skabte mennesket gud
Men selv Don Joan har sine tvekampe med Amor
Han mistede højde, svævede rundt som en efor
Han ønskede kun at give sig selv, sin gunst
Som når en stifinder krydser sit kardinalpunkt
Som når lykkeridderens kæpheste går i hundene
Fandt han sit eget intellekt blundende
Som Mephisto der ville sælge sin sjæl for kærligheden
Løj han for sig selv om ærligheden
Det er en hypotese, men vi lever nok kun en gang
Så lad os nyde eros før vores svanesang
Hans korpus var lidt kubistisk, han var ingen mynde
Han ville aldrig ældes med ynde
Han havde skabt sig selv i guds spejlbillede
Han satsede højt, han spillede
Han spillede lille Faust og stor Claus
Til hans fortrydelse, endte det ikke med den store applaus
I begyndelsen lod han der blive lys
Der tændtes i alle toner af sort, han var gidsel af sit eget gys