Byens altre af lykke
er omringet af sovebyernes kviksand
hvor man døser sig frem mod en evig søvn
Hvorfra kun
de resistente slipper ud
De sidste levn af menneskets sult
forankret i den yderste margin
af deres overlevelse
driver dem frem mod natbyen
De smider byrden af fattige data
fra det grå evangelium
der skingert dikteres overalt
Med frihedens puls i blodet
ofrer de saligt dagens systemer
til skyggerne i dansens periferi
I en eufori af trods
brygger de hede instinkter
på ødsle drifters nektar
i deres jagt på intense øjne
de kan spejle og fortabe sig i