Omkring dig var der kun
øjne fyldt med hadefuld harme
Dine ubrugte kærtegn
født af de skrøbeligste tanker
martrede dig ned i dybet
Forkommen
med knækkede vinger
faldt du ned i sandhederne
om menneskets kaos
Du tog dele af mørket med
på din vej tilbage mod lyset
Det gemmer sig
i dig
Det fulgte ikke blodet
ud af dine pulserende sår
dengang de stadig kunne græde
og udskille livets elendigheder