Hendes dæmoner er hendes bedste venner
Hun lader dem sæde deres lænder
Hun invitere skeletterne ud af skabet, til fest
Et valg mellem kolera og pest
De suger nektar, for at få det evige liv i nuet
Labber i sig for at nå nirvana, for at få suget
Omk : Må du lette sommerfugle pige
Et gennemsigtigt individ uden lige
Hun er mere transparent end kæphøj
Hun lufter sit blonde undertøj
Hun bruger alt for at få verdens opmærksomhed
Som et værn mod universets ensomhed
Sommerfugle pigen svæver over egne delte vande
Sommerfugle pigen har en panisk angst for at lande
Sommerfuglen folder sine vinger ud på natskygge vej
Sommerfuglestøvet drysser og hun toner til lysebleg
Vingernes tryllestøv blegner i modvind
Mangel på egen kærlighed gør blind
Hun flyver på sommerfuglens visne vinger
Medens rusen bliver mere og mere skinger
Hun forsøgte at gribe nuet, før afgrunden kom nær
Beruselsen blev mere og mere tænderskærende svær
Hun festede til mascaraen rendte af hendes kinder
Som en bournoville med fantomdanserinder
Den sorte streg løber om kap med hendes masker
Ålene i hendes netstrømper, slår med halen og basker
Eskapismen var det eneste våben mod hendes sind
Branderten viste aldrig den anden kind
Hun flakkede som en vingeskudt kolibri
Den resterende tid lå hun lig
Hele verden fortonede sig i en farve a grå
Hun fortrængte alt det hun ikke huskede og ikke så