Han gik i sin fars fodspor, i for små sko
Men langt ude på isen stod en hellig ko
Hun levede for det nye Ikea katalog
Hun eksisterede for et par nye sko
Han var skaffedyr, stemmekvæg og kanonføde
Gullaschkanonen blev fyldt med sejt kød og fløde
Omk : Vi danser på gløder med tunger af ild
Der går ingen røg af et bål uden tænders gnisten
Medens enhver ildsjæl forbløder
Slagets gang bliver vores svanesang
Vi ligger lig, med et hviskende skrig
Han var vennernes ven
Hun havde håbet at hun sku være Barbi og han Ken
Udadtil var han patriarken
Der måtte endelig ikke komme ridser i lakken
Tiden kunne ofte falde hende mere end lang
Hendes udsyn rakte til en lejlighedssang
Så fik hun migræne og blev syg
Så købte de sig op på en lille lyserød sky
En ny sofa og en sauna
Derefter forsøgte de med havens fauna
Hendes snak ud i luften, uden at se ham
Efterlod ham resignerende og følelses lam
Vin bliver til eddike med årene
Der kommer sølvstænk i hårene
Blodsprængninger langt op af lårene
Tiden læger ikke alle sårene
Hun fik hunden, huset og den hellige ko
Han fik dårlige nerver og de alt for små sko