Har vi mon fået færten.
I det vi har set smerten.
Af det træ som stod i vinden.
Mens Gud ser med fra oven.
Og minder os om Håbet:
Som vi aldrig må glemme!
For under tiden ønsker selv træer tryghed.
At være uden frygt.
Selv med træers dybe rødder.
Kan de frygte at blive revet bort for bestandigt!
D