Lysår tilbage lagde han fra kajen
Det sidste han huskede var en storm over Biskajen
Der var en sømand i Katmandu
Der var ikke meget han kom i hu
Han havde kysset det søde blad og den bitre blomst
Så han glemte alt om hans herkomst
OMK : Der var en sømand fra Himalaya
Der havde søgt mellem Marstal og Malaya
Han ledte efter sig selv
Han ledte efter bedre held
Han ledte efter sin gode bark
Han var på herrens mark
På langfart i Katmandu
Der var ikke meget han ku
Han havde glemt alt om sig selv
Mellem Kap det Gode Håb og Kap Farvel
Alle hans dæmoner sprang ud
Følte et øjeblik han var tæt på gud
Fortidens kæmper, en farao og en gammel Maya
Den flyvende hollænder over Himalaya
Han havde haft Kronborg om styrbord
Han havde været i Amsterdam og dyrket hor
Han følte sig hjemme i Mandalay
Havde ofte set Kinabugtens kaj
Men så kom den dag han skulle møde sig selv
Han havde udfordret sit eget held
Han hensygner blandt byens fattiglemmer
Der er en elefant i Katmandu der ikke glemmer,
Han har glemt øreringen til færgemanden
Han har solgt sin sjæl til fanden
Så kom tiden hvor han måtte rebe egne sejl
Mon St. Nicolai ser det som egen fejl