Skyerne har siden de første tider
været vidner til det glemte og skjulte
her på Jorden
De driver omkring med sandhederne
bag vores fælles mysterier
De kender oprindelsen
til valkyriernes fødsel
alverdens ritualer
og sange fra tabte riger
Det sker at skyerne brister
og regner deres viden
over verdens kontinenter og væsner
Hernede kan vi dog ikke
tyde deres sprog
Vi kan kun ane deres gaver
bag mystiske døre af dråber
Mon fuglene i deres dyk
gennem himlens landskaber
har lært sig sproget
og alverdens viden?
Og er de ligeglade?
Forfatterbemærkninger
Nyt digt, hvor jeg leger lidt med virkeligheden - en fantasi, som det vist hedder i klassisk lyrik :-)
Kom endelig med konstruktiv feedback - jeg tillader mig ændringer undervejs :-)
E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.
EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.