De er storbyens skygger
De druknede i dens modstand
Uden tro på tidens tanker
går de stumme omkring
i mørke cirkler gennem byens gader
her på kanten af vores civilisation
Deres gråd af glasklare gløder
efterlod dengang brændte spor
Sorte striber som tremmer
af byens grusomhed
ætset ind på lærredet
af deres drømme
Et sted i deres ellers døde nervebaner
flyder en ramponeret ekstase dog stadig
Dens aftryk af intense håb
om alt det menneskelige
de endnu ikke har tabt
holder dem nær overfladen
Lidt endnu