Jeg venter
i et offentligt kontorlandskab
En kold og fattig arv
fra kontantløse banker
hvor det menneskelige
kun lever i overfladen
Skal underkaste mig
for at leve
Vi er mange i dag
der skal gennem
de almindelige uhyrligheder
Bliver kaldt ind
Skal reduceres til firkantede cifre
og opfyldte krav
Smelter ned i stolen
en anklagebænk bygget af alt
der gør mennesket fattigt og usselt
Jeg nedstirres af en usagt harme
der som gift siver ud
af lokalets vægge og plakater
Gennem det åbne vindue
kan jeg høre børns
begejstrede stemmer
på vej til endnu
en beskyttet oplevelse
Jeg presser mine hænders sved
ned i stolens stof
Prøver at overleve
med min flænsede modstand intakt
mens jeg langsomt tæres igennem
af endnu et tomt møde
Af min tildelte rolle
som fjendtlig statist