Tilbage i de utrættelige nætter
da vi var ivrige fanger
af ungdommens trance
tømte vi vores sidste rest af barndom
ud i ukuelige drømmes dyb
Vores åbenbaringer
rungede sandt og evigt
gennem vores kroppe
Vi var engle i vores egne verdner
Blændet af hinandens nærhed
De sidste gløder af uskyld
sydede gennem vores blod
og brændte alt for hurtigt ud
under månen
i de fjerne nætter