Mit liv er sat på pause som var det et andet tidsfordriv.
Der er så mange ting jeg ikke forstår.
For selvom min puls fortæller der er liv
og at jeg kan mærke at mit hjerte slår
Så mærkes stilheden foruroligende midt i den mørke nat.
Om dagen skriger væggene håbløsheden ud,
mens jeg føler mig tom og håbløst forladt.
Er jeg virkelig blevet ensomhedens brud.
Er det præmien for et levet liv.
Eller er det straffen.
Væggene trækker sig sammen om mit legeme,
som var de en psykologisk alarm,
mens mit indre nærmer sig det ekstreme.
For kun jeg kan høre den tavse larm.