Jeg havde et værelse på Frederiksberg for foden af Valby Bakke
Jeg havde kun det jeg stod i og en gammel frakke
Som trøst var værtinden en af de mere kvindelige
Jeg var ung, hun fik mig til at blusse og til at tie
Jeg slugte skønheden ved hendes sensuelle krop
De fyldige læber og barmen fulgte trop
Omk : Hun ville nyde sit forsømte efterår
Jeg søgte forløsning mellem hendes lår
Hun søgte efter laurbær at hvile på i roen
Jeg, grønskolling fattede ikke en døjt
Hun råbte om hjælp men ikke så højt
Hun ville så nødig forstyrre nogen
Så jeg var skredet, ville væk og ud
Jeg satte min hat som jeg ville på mit kraniebrud
Jeg havde et værelse på Frederiksberg hvor en løvinde regerede
Hendes hensigter var ikke særlig maskerede
Hun havde de rødeste klør og de højeste hæle
Hendes libido kunne æde unge mænds sjæle
Hun sagde at livet skulle nydes vandret
Jeg reagerede lodret og hun tog sin ret
Jeg havde et værelse på Frederiksberg med en gudinde uden lige
Men den søde kløe forvandlede sig til bitter svige
Eva blev ramt af pilen fra Wilhelm Tell
Jeg var for ung, havde nok i mig selv
Jeg var åndelig nomade, tålte ikke stilstand
Jeg måtte søge ud efter nyt land