De vil ud
Væk fra afsoningen
af hverdagen
De vil antænde håbet
og det utæmmelige
svovl i deres blod
og endelig lade
livstørstens materie
drypper hedt
på deres sjæle
Hver dråbes nedslag
runger alt for levende
helt ind i deres knogler
De jager den endeløse rus
gennem byens gader
Mod solnedgangen
og endnu ukendte steder
Altid videre
Videre ud i natten
De inhalerer febrilsk
erfaringer i mørket
inden morgengryets koma
overvinder dem
og slukker den
glødende hjernebenzin
med kolde fnug af fornuft
Tilbage under rationalitetens åg
står de nu
med en kisterungende stilhed
i hjertet
og med labyrintiske minder
om en flygtig eksistens
i frihed
hvor tiden kun måles
i hjerteslag