Jeg havde fødderne solidt plantet i den blå luft
En hormonfyldt knægt, med en novices fornuft
Der var hvedemarker og piger med lige pandehår
Friluftbadet, med Susanne i bikini, hun var det gode skår
Naboens kone havde torpedo BH. hun drak Kijafa og lilla Bols
Et hjem med kummefryser og juleplatter, manden var et fjols
Genboen havde slået sig permanent ned i et typehus af laminat
En statisk tilværelse af færdig fabrikat
De havde perlegrus i indkørslen og en dybkoger
Meget moderne, de drak pulverkaffe lige som hans svoger
Omk : Da The Doors kom til Uggerløse
Vågnede jeg til en drøm, det var slut med at døse
Da Doors kom til Uggerløse
Var det slut med at sløse sit liv væk på borgerskabets diskrete forarmelse
Vi sparkede døren ind til sandhedens tilnærmelse
Og vi kom igennem til den anden side
Vi red på natten, vi alene vide
Gris på gaflen og en tiger i tanken
Victor Borge i TV, dividende og penge i banken
Familien Provins iklædt den nyeste gågade mode
Opgangstider og kvindefrigørelse var den nye gode
Vietnamkrigen i sort hvid og propaganda fra Tass
Løb ind i nogle større drenge med pandebånd, de røg hash
Stigefinderne jagtede den hellige grals hemmelighed
Og for en stund fandt vi en udødelighed
Lyrikken, musikken, læderbukser og et metal bælte
Sparkede døren ind, vi var de nye helte
Vi knupskød med blomster i håret, alle fik en stikling
Forsøgte at øjenåbne sindet med bevidsthedsudvikling
Vi var den ny tids kamptropper
Pludseligt bliver der stille, helt stille, musikken stopper
Døren smækkede med en brag, og det hele blev noget møg
Vores udtænkte plan brast, drømmen gik op i røg
Vi havde taget små farvede frimærker, men blevet overfrankeret
Sindet og bevidstheden var ikke længere særligt afbalanceret
I en lille by med barber, slagter og posthus blev nogen væk for sig selv
Jeg måtte trække i nødbremsen, havde opbrugt min kvote af hæld
Drejer man mod vest kommer man til kirken, drejer man til højre ender man i Holbæk
Og lige der i krydset stod Venus i afghanerpels med et blik der var mere end kæk
Ta mig, lad os ride på nattens krystaller, til den flyvende hollænder springer læk
Elsk mig i morgen, i dag, og i alt evighed, lad os svæve langt væk
Hun var fra et fjernt sted med danske design
Vegner, Jacobsen og P.H. de nye tiders adgangstegn
Oh, fortæl mig hvor friheden befinder sig henne
Så hun lukkede mig helt ind, bag en teaktræs persienne
Hun havde visdommen på sin side, vi red på stormens vingeslag
Med shamanens tromme satte vi ild til natten, der forkullede og blev til dag