Lige under huden
en brynje af hårdhed
uigennemtrængelig
Kærtegn
ved hvordan det føles
huskes i hjernen
men ej i hjertet
Intet når helt ind
Ønsker at skrælle huden af
vise mit sande jeg
som ikke kan lukke noget
eller nogle ind
til den skrigende
kærtegns hungrende lille sjæl
Som ikke tør vise sig
i angst for ikke at slå til
så lille en sjæl
så alene
Gemt så dybt inde
i dette fængsel
engang som beskyttelse
nu som straf
Ønsker at komme frem
komme ud
åbne op
Bange for blottelsen
angst for modtagelsen
må hellere blive her
Lille sjæl
så alene