Du udfolder dig som en Malene Dietrich reinkarnation
Det er jo ikke fordi jeg ikke kan se, at du lever op til dit ikon
Du er den legemliggjorte diva i enhver situation
Når du pelsklædt skrider ned af tågede boulevarder
Når du indtager dit morgenmåltid iført silke chemiser for milliarder
Henslængt i din saslong retirere du Tolstoj
Iført så lidt, at andre ikke vil kalde det tøj
Dine rober egner sig bedre til storhed, end til ghetto planen
Din Champagne er den dyreste der kan tilfredsstille ganen
Omk :Min elskede, jeg ved du er floromvunden
Men hvad så når du er ene, og uindbunden
Når du ikke længere kan iscenesætte din scene
Når lyset slukkes, hvad skal dit sind så mene
Lader du masken falde, lader du maskerne rende
Når dine ikoner forvandler sig til dæmoner, føler du livet brænde
Jeg ved at du elsker tonerne i stjernerne
Lysene og skiltene fra bykernerne
Du kreere dig selv ud fra modemagasiner fra 30erne
Du ved jo at jeg elsker dig for det
Jeg ved at du gør det for at føle at du er til
Dit sprog er så kultiveret og dit vid så stort
Dine lakerede negle og dine silkestrømper er ikke forgjort
Beundre dine tableauer, men vis mig hvad du bærer bag facaden
Ræk ud og lad mig komme bag hele balladen
På din grammofon ligger Bach og Vivaldi
På din skrivemaskine kreere du det smukkeste skriveri
Dine stiletter og rosenrøde læber som alkymi for livets alibi
Du får alt du peger på og forlanger
Du indtager dine måltider på de fineste restauranter
Du iklæder dig ædelstene, for dig er det det eksistentielle
Din krop bevæger sig elegant som en gazelle
Vi elsker i din himmelseng, jeg forguder dit glatte skød
Jeg elsker hvert et stød, men vær nu sød og åbne dig, ellers bliver det vores død