Jeg så dig nøgen i det blege månelys
Jeg rakte ud efter dig, men du var der ikke
Sekunderne stod stille midt i et gys
Så kom tiden tilbage og begyndte at tikke
Pludselig havde der været en vene der brast
Du var borte med alt hvad du havde bragt
Alt der var tilbage af din sjæl var en flig
Forbandet at kødet er så skrøbelig
Alene tilbage falder jeg fra hinanden
Panisk skræk, chokket er tilstanden
Du faldt om med et lille suk
På din højre hånd skinnede vore vielsesring så smuk
Omk : Den første nat, den allerførste nat, alene
Men vi er vel skabt til at være to, skulle jeg mene
At mærke kroppens varme skulle være kutyme
Jeg kan stadig dufte din parfume
Noget er her endnu, og noget er borte for bestandigt
Jeg ser stadigt dit smilende ansigt
Dine smykker på natbordet
Samhørighed havde altid været kodeordet
Væggene troner og hjertebanken
Åndedrætsbesvær jeg kan ikke holde den ud, tanken
En tårer render af mine ophævede kinder
Hvad skal jeg stille op når mit halve jeg forsvinder
Kan ikke finde ro, du skal snart i indviet jord
En insisterende opvask på vores køkkenbord
Der er stadig lys og liv hos naboerne
Zapper TV. og tænker på alle ordene
Der var stadig så meget der skulle snakkes om
Verden udenfor går videre, men jeg er så ensom, så ensom
B : Jeg mærker at vi nok snart ses igen
Før bladene springer ud
Der er en ro i alting
Der er en stilhed i det tyste
Der er en ro i det usagte og i det belyste
Der er en ro i tanken
Der er en stilhed i vores hjertebanken
Tak for tiden vi havde
Vi ses under de lysegrønne blade
Ungerne er for længst fløjet fra reden
Vi har savnet dem, men også nydt freden
De er alle på vej hjem og vi ses op af dagen
Jeg må mande mig op, de må ikke se at jeg er slagen
Mit sind fungerer ikke mere, men jeg må samle mod
De er trods alt dit og mit blod
Hvorfor? hvorfor? jeg føre kaotiske samtaler med dig
Du ved jo at ungerne og du, er alt for mig
Jeg ved at du får beskeden
Jeg elsker dig, elsker dig til evigheden
Tro mig, jeg vil ikke glemme et enkelt sekunds
Af vor velsignede dages lykkebundt