Vinden og lyset
havens farvede pletter
tulipaner i små formationer
bærer skønhed og liv
som finder en vinterkold krop
og sindets mindste sprække
Og kirsebærtræets smækre krop
af lysende blomster
det tavse englekor
mod himlens blå uendelighed
lys og håb
mørket er forsvundet i hi
-sammen med Coronaen
sporene er der endnu
og skrigenes ekko
det knivskarpe billed sløres
og mine tanker lyser nuet op
så livet lige om lidt
eller næste år
vil vise dig og mig
det stærke træ med frugter
kærlighed eftertanke og mod