Svæver i luften
ryster fortiden væk
en brækket vinge.
Lufter mine tanker
over bjerge
- under mig,
følges af lyset til enden
inden stilheden kalder
med stemmen
- et sidste godnat.
Roen varmer
smider vingen
lader den fare
uden tanke på vinden
lader den synge,
hele vejen ned igen.
En dag,
ja måske én dag
ser jeg den igen.
Jeg vil være halt
den vil være hel.
Vi kan måske forenes,
flyve sammen og blive til én.
Glemme!
Ja, Glemme,
at jeg var hel
inden den blev halt,
kun for at bytte
vores sidste kald.
Roen vækkes
I vinden jeg lever.