Der skulle havde være en blå anemone
Men der kom en overtone af de mere monotone
Hvad var der dog der skete med foråret
Tilværelsen blev mere end beskåret
Det skete i de dage i marts engang
Pludselig faldt tiden så lang
Med udsigt til lysere nætter og sol
Blev indelukket hensyn en modpol
Omk : Der er noget derude
Der er noget i luften
Der ligger beslag på vores beslag, på et hvert dørhåndtag
Der sker noget derude i verden
Der ligger beslag på vores færden
Det fordømte forår
Håber at vi med tiden læger alle sår
Herfra min verden går
Tiden er lukket ned, gået i skår
Helt ind i vores dagligstuer
De tigger og tikker langsomt, vores ure
En verden der er af lave
Som en uønsket gave
Fra et udsyn der var global international
Til en dagligdag, der er klaustrofobisk basal
B : Isolation som symbol på en neutron på en virus celle
Den lader ingen passere, der er ingen helle
En uvelkommen turist i denne verden
Vi prøver desperat at kortlægge dens færden
Isolation for at være social er blevet normen
Venter på larmen efter stormen
Mit hjem er blevet min borg
Et værn mod utryghed og sorg
Jeg kæmper mod det usynlige
Det usandsynlige er blevet det adskillige
Der er så koldt derude, alle gør sit
Fødsels raten vil stige kraftigt
Det er bedst at sejle i egen sø
Skilsmisserne vil stå i kø
Folket står sammen hver for sig
Tilværelser en tone kedeligere end bleg, en hensat leg
Det binder vores hånd, men ikke ånd
Lad det ikke briste hjerte bånd
Jeg vil leve i min rede, til vi igen bliver tætte
Håber på at en lærke igen vil lette
Venter på at hverdagen igen er hvad vi har
Og om lidt er kaffen klar