Jeg har brug for at være tryg, og siden min første skilsmisse blev en ruin ikke mindst økonomisk, har jeg i det lille traume det medførte, bedst kunnet finde tryghed i et oprør imod at være en person med fast bosted, men da det er hårdt som eksistentielt valg i et borgerligt mainstream Danmark...-må man have en enhed man samles om på farten som sneglen, så jeg har en handicapknallert. Det er sådan en trehjulet en. Tillad mig at forklare. En film jeg lige har set viser en hjemløs, der tjener sine penge i sin tilværelse i København på at dels samle flasker, dels sælge avisen Hus Forbi, som han får fra hjemløse organisationen, den avis har høj kvalitet og jeg køber den tit, men jeg har prøvet at være hjemløs og det kan jeg ikke holde til mere. Derfor har jeg fået et anneks hos min mors brors datter, et anneks jeg lejer i hendes baghave, og her er mit vinter domicil, ja, jeg er her også i skrivende stund selv om det snart er forår, men sådan en luksus position har jeg når jeg modsat ham med Hus Forbi drager afsted på min handicapknallert og drømmer det da kan være ligeså godt som Troels Kløvedal og hans familie på langfart på skib. Men ham der er hjemløs i den film jeg så, han havde nemlig fattet det der med at man skal have en slags borg, ligesom cowboys havde et fort, en fæstning,i forhold til indianerne, og han har altså en tre hjulet Christiania kassecykel, med rød presenning, og selv om han ikke kan ligge og sove i den, er den som en tryg ven. Da jeg var spejder brugte jeg timer på at finjustere hvilket udstyr der skulle være i rygsækken og hvordan det skulle fordeles efter vægt og min rygsæk og det næste bibelsk urgamle at bære noget på ryggen, ikke at lægge planeten til besvær men leve med og sammen med den så enkelt at man næsten svingede med når den udtrykte sine planetariske følelser, ja det var det jeg SÅ for mig for mit indre blik. Og som gav mening og det, som både kæmpende shaolinmestre, men også akupunkturmestre i Kina kalder kroppens intelligensers fylde.Og min handicap knallert er min slags Christiania kassecykel eller rygsæk nu. Jeg har knogleskørhed, osteoporose, og jeg skal bare have masser af komfort en gang imellem og en følelse af varme, der luner knoglerne,kan jeg få når jeg tænker på denne knallert. Og bruger den. Jeg forstår snegle.
Sidste sommer kørte jeg på den ned til det drive in nede næsten ved Padborg i Sønderjylland hvor de store lastvogne samles og chaufutterne drikker kaffe og spiser og bader og vasker tøj før de kører enten nordpå eller sydpå på de store europæiske landeveje. Og efter en del forhandlinger hjemmefra med forskellige vognmænd mødte jeg så dernede,som aftalt med en af vognmændene, chaufføren Hans. Ham har jeg kendt som barn da vi boede i Ganløse og hans far Villy arbejdede i Fona og gav mig min allerførste interesse for stereo anlæg ved at give mig en kassette båndoptager. Den havde radio i, var ikke kun til kassettebånd, så min far lånte den til sidst permanent til hans udhus. For far var radio afhængig på samme niveau som min kæreste Per skal og må have lidt speed, lidt amfetamin,ikke noget voldsomt.
Men som sagt, dernede ved rastepladsen ved Padborg, der fik jeg og min handicap knallert en plads i en stor lastvogn og blev så kørt til Madrid, og derfra havde jeg via en masse små landkort der viste de små veje en meget kongelig ekviperet tur ...påklædt med knallertfølelse...tur til Sevilla, og for første gang turde jeg trods min knogleskørhed at have sex flere gange i træk og flere dage i træk, og netop i den varme dernede følte jeg ikke knoglerne var imod mig i den leg. Luderne er billige hvis man holder sig mindst halvtreds kilometer fra Sevillas bygrænse. Og de holder sig godt på den olivenolie. Og har også praktisk sans for efter den første nat pumpede den kønneste af dem jeg skulle komme til at møde, højre bagdæk op. Og ved I hvad. Jeg fløj hjem. Med knallert og det hele. Man er vel til luksus. Nu har Per bygget et cykelskur til min knallert, og jeg skal begraves lige ved siden af en dag hvis jeg kan få dispensation i livet for det, også for det. Det er jo ikke indviet jord, at være der i haven, men den knallert er min følgesvend også i døden, andre har en kat.