Jeg har lyst til at rive i mit hår.
Der er så meget jeg ikke forstår.
Han, hun, dreng eller pige.
Hvad må vi egentlig sige.
Mange er stolt af deres farve.
Den er noget man kan arve.
Men det er noget værre lort,
hvis vi kommer til at sige sort.
Jeg syntes efterhånden det er en farce,
at vi ikke må nævne race.
Vi skal også kunne forstå,
regnbue blå.
Og krøller eller ej,
alt er på vores vej.
Da jeg var lille elskede jeg "Sambo"
ligesom nogle elskede "Rambo"
Og jeg elskede folk med kulør.
Idag er jeg ved at blive skør.
Vi må ikke synge eller sige,
at "Den danske sang er en ung blond pige"
Jeg får næsten lyst til at skrige,
at forskellighed er med til at berige.