Tusmørket sænker sig
bringer frem med mine tanker
om dig
Åndsfraværende
befinder jeg mig
i drømmende tilstand
Svævende
blotter jeg
med genskær af min sjæl
Rette nu kursen
mod dig
En genklang
klirrer
I takt med
min svimlende inderlige ømhed
Sejler med
et hav af følelser
kunne ikke finde ankeret
for at gribe fat i havbunden
Driver nu
ufrivilligt
længere og længere væk
Midtimellem
havets evige vekslen
Bliver jeg fanget ind
i evighedslængslen
Længes efter
at blive set
Have vinger
og kunne flyve mod daggryet
Spindelvævstynde vinger
kan ikke flyve højere
end vingerne kan bære
Med et ønske
om at træde ind
i et nyt kapitel i livet
Mismod og tungsind
er ikke til noget gavn
Men brænder mig selv
i sommerheden
Tøvende vandrer jeg nu
ved kanten af kærlighedens favn