Kulden fra gulvet
der var opkast og lugt
vi gravede hullet i haven
til hunden
der voksede stadig blomster
det var i december
så kastede vi jord på
og spiste blødkogte æg
og drak morgenkaffe
som vi plejer
for at døden ikke skulle komme imellem os
vi så over mod skoven
der var hvide snefnug i luften
bagefter fejede du grannåle op
og pudsede sølvlysestagen
satte røde tulipaner i vasen
sådan er dagene så forskellige