Inge, du ældgamle ven
Mens du var i live, gav du alt igen
Du var på din sælsomme måde
Fin til at løse livets gåde
Du smilte, og sagde, det går nok
Selv om det af og til gik over sten og stok
Ja, du kunne smile, du kunne le
Selv om du havde svært ved at se
Så var der altid noget godt at sige
Som kunne få mørket til at vige
Ja, det plejer jo ikke at være noget
Det går væk, selv om det er broget
Ja dig kunne man lære om livets gang
Om trængsel, om glæde, om sang