Jeg længes efter friheden,
den jeg ved,
jeg kommer til om lidt.
Men jeg mærker angsten for at give slip,
på alle de ord der gik i kludder langt dernede
og som skulle trevles op,
og det jeg var så vant til,
bjerget, det tunge og det mørke,
vejene der blev stejle,
platformene der altid kaldte mig tilbage,
til jeg faldt i trevlerne til sidst
der dræbte min længsel og spærrede mit udsyn.
Men nu ser jeg himlen.
Nu har jeg fået øje på den sidste snoede sti.
Nu ved jeg,
at jeg bare kan fortsætte,
her,
hvor kulden bliver større, smukkere og luftig,
hvor ingenting bliver gemt,
og hvor alting bliver farligt.
Jeg længes efter friheden,
den jeg ved,
jeg kommer til om lidt.